Skribenter

Jesper Hoffmeyer

Jesper Hoffmeyer blogger fra 17. april til 8. maj

Jesper Hoffmeyer er født i 1942. Han er både biokemiker og filosof, og hans forfatterskab behandler forholdet mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. I Danmark er han den mest fremtrædende repræsentant for biosemiotikken, der beskriver den levende naturs processer som tegnprocesser. Jesper Hoffmeyer har nået en bred læserskare med sin flerårige klumme i Politiken ”Et naturligt synspunkt”. Jesper Hoffmeyers website


Pipaluk Supernova

Pipaluk Supernova blogger fra 9. maj til 5. juni

Pipaluk var sammen med robotten Freddy strandet på et rumskib i Andromeda Galaksen, men er omsider vendt tilbage til Jorden. De lange lysår i rummet sled på parforholdet, og efter adskillige mislykkede forsøg på at udvikle Freddy’s hjerne via live teleportation i et intergalaktisk TV show, har Pipaluk opgivet drømmen om kernefamilien. Hun arbejder som installationskunstner, iscenesætter og koreograf for Half Machine, et internationalt kunstnerkollektiv, der skaber interaktive installationer og events med udgangspunkt i sammensmeltningen mellem menneske og maskine. www.halfmachine.org


Thomas Sinkjær og John Hansen

Thomas Sinkjær og John Hansen blogger fra 6. juni til 4. juli

Thomas Sinkjær er professor og desuden direktør i Danmarks Grundforskningsfond siden 1. januar 2007. Han har tidligere været leder ved Center for Sansemotorisk Interaktion på Aalborg Universitet. Her har han, blandt andet sammen med John Hansen, forsket i neuroimplantater; det vil sige elektroder og ”interfaces”, der kan koble hjernes signaler til teknologi uden for kroppen. John Hansen er Ph.d. og har en mastergrad i digital signalbehandling. Danmarks Grundforskningsfond og Center for Sanse-Motorisk Interaktion