Drøftelsen om bevidsthedsudvidelse i form af teknologi er interessant, men for mig mest skræmmende.Tanken om at kunne ”fodre” en 4-årigs hjerne med standard information, får mig op af stolen i en fart, for hvori skulle den information bestå?, og hvem skulle definere den?, og vil den miljømæssige påvirkning, der i så tilfælde vil ske, ikke være meget stærkere, end den naturlige, som barnet oplever gennem sine medfødte sanser?

Trøsten om, at det ikke kan lade sig gøre, fordi barnet skal igennem en læreprocess før viden integreres, er jeg glad for, der er fokus på, for det er livserfaringen og netop evnen til selv at fortolke, der gør informationen brugbar.

Uden den proces er informationerne bare en masse ligegyldige ting, der ligger i en eller anden rodekasse i hovedet, men vil man senere kunne hente den frem efterhånden som man vokser?, og vil den meget tidlige miljøpåvirkning, forudsat at den er defineret korrekt og etisk forsvarlig, gøre at individet senere vil kunne opnå sit fulde potentiale?

Det er den eneste tanke, jeg kan finde, der skulle kunne retfærdiggøre diskussionen, som jeg ellers finder udelukkende skræmmende.

Med tanke på forskellen mellem og kombinationen af arv og miljø, er alle levende væsener jo født med en række instinkter, der gør at vi er i stand til at overleve, at tilegne os den lærdom, som miljøet giver os, men vi er også fra starten individualister, der er istand til at fortolke og sortere i den viden miljøet giver os, så vi ikke nødvendigvis råt, bliver som det miljø vi nu engang tilfældigvis er plantet i, og styrken af den individuelle evne er vel arveligt betinget.

Hvis jeg skulle ønske mig noget af den fremtidige teknologi, skulle det være, at den understøttede og fremmede den individuelle tankegang og evnen til at kunne bedømme og fortolke, men uden samtidig at fjerne de natulige instinkter for empati og sociale færdigheder, der er ligeså vigtige for mennesket.

Tanken om at kunne ”indprogrammere” et standard værdisæt hos alle, er også i første omgang en flatterende tanke, men så alligevel, for hvem er herre over individets værdier. Hvad er rigtigt og hvad er forkert ? Jeg er ikke religiøs på nogen måde, men tør heller ikke lege Gud.

Er det ikke netop individualismen, som skaber og fremmer udviklingen? Selv sience-fictions skribenterne, med deres kontrovercielle holdninger, er vel med til at skabe det kaos af ideer og til tider meget vidtfavnende tanker, der i sammenblandingen med mere jordbundne tanker, fintformer og udplukker lige præcis den ide eller tanke, der kan blive grundlæggende for den fremtidige teknologi og forskning, imellem alle de tusindvis af ideer og forestillinger, der heldigvis aldrig bliver det.

Hvis vi alle var ens, vil synergien mellem os, jo aldrig være der, og så tror jeg udviklingen vil gå istå, af mangel på forskellighed, og det er nok der, jeg bliver lidt nervøs for fremtiden, for robotter tænker ensartethed og ikke forskellighed.

Dét, også i al ydmyghed overfor min egen races bedrifter, frygten for, om vi vil være istand til at skelne, eller lade os gribe af facinationen over egne evner til at skabe ny teknologi, en teknologi som måske i sidste ende, hvis ikke vi passer på, vil vise sig at blive vores egen største fjende.