Comments on: Er maskine og mand ét?

By: Nano-muligheder for hjernen « Soren Svendsen

Nano-muligheder for hjernen « Soren Svendsen — Tue, 24 Feb 2009 21:55:55 +0000

[...] som Jesper Hoffmeyer gør opmærksom på i sin artikel Er maskine og mand ét? er der nogle forhold der bør “slå koldt vand i blodet”. I så fald der kan skabes [...]

By: Søren Svendsen

Søren Svendsen — Fri, 02 May 2008 09:19:38 +0000

“Vi kan altså nok lære at lave proteser – måske også til brug i hjernen – men at gribe ind i hjernens eget væsen vil kræve en direkte deltagelse i hjernens liv – så at sige fra begyndelsen.”

- ja proteser er der til alle mulige dele af kroppen, og der vil givetvis komme flere. Og formentligt også til hjernen. Det du er inde på i forbindelse med at man ikke bare kan koble computer og hjerne sammen mener jeg også er ganske rigtigt, men deri hvor mulighederne ligger for proteserne i hjernen (hvilket nok først og fremmest vil være muligt for udvoksede mennesker) er at de ville kunne indgå i den samme kommunikationsform, som de oprindelige dele. Her skal man selvfølgelig overveje er om der er noget indsigt eller forståelse der går tabt, men i tilfældet at man sætter en protese ind i en menneskekrop er det vel fordi der i forvejen er nogle komplikationer, der gør at den specifikke del ikke fungere optimalt. Og tanken ved proteser i almindelighed er vel i grunden at man enten får sin fulde førlighed tilbage eller gennem optræning psykisk som fysisk kan indhente noget eller det hele af det tabte.

En spændende blog!

Vh.

Søren Svendsen

By: Johannes

Johannes — Tue, 29 Apr 2008 14:52:28 +0000

Med proteser er det som med medicin, man kan aldrig helt vide, om der er bivirkninger eller langtidsvirkninger, da det er meget individuelt hvordan kroppen reagerer.
Derfor bør proteser ikke anvendes til raske mennesker.

By: Tue Sørensen

Tue Sørensen — Mon, 21 Apr 2008 19:50:05 +0000

Jeg har personligt ikke den store tiltro til en cybernetisk fremtid for mennesket. For dele af kroppen, jo, men ikke for hjerne og åndsliv. Nogle snakker om “den teknologiske singularitet”, som er det punkt i fremtiden hvor kunstig intelligens vil overgå biologisk intelligens, og således overtage verdensherredømmet (og givetvis anse os mennesker for intet andet end en kuriøs del af planetens fauna). Men kunstig intelligens kan jo først laves når vi forstår hvordan intelligens fungerer helt basalt. Og inden vi når dertil mener jeg at vi vil gøre en række opdagelser som vi hovedsageligt vil anvende på os selv, til at gribe ind i vores eget væsen og åbne nye verdener af cerebrale muligheder – og konsekvenserne af dét tror jeg vil ændre samfundet fundamentalt, og også påvirke vores bedømmelse af om det overhovedet er attråværdigt at skabe kunstig intelligens. For til den tid vil vi være langt mere interesseret i os selv/hinanden. Det vil jeg i hvert fald meget håbe, eftersom det ville være meget synd hvis vi overgår til transhumanisme før vi overhovedet har nået at opleve vores eget fulde, menneskelige potentiale.

By: tosommerfugle

tosommerfugle — Thu, 17 Apr 2008 17:09:42 +0000

Den med at gribe ind i hjernens væsen har da været almindelig psykiatrisk praksis i mange år, med tungt virkende midler der påvirker (og ofte skader) nervesystemet kraftigt. En protese der på signalbasis interagerer med biologien vil, tror jeg, snarere fremstå som et blidt indgreb.

Noget af det interessante ved hjernens læreproces er at den i høj grad består af fravalg af mulige reaktioner og tankebaner. Det er en del af tolkningen af omverdenen, men samtidig bliver der behov for at kunne bryde ud af det indlærte, og tænke tanker der for andre lyder som værende langt ude i hampen.