<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
		>
<channel>
	<title>Comments on: Er livet helligt?</title>
	<atom:link href="http://www.homoartefaktdebat.dk/hoffmeyer/er-livet-helligt/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.homoartefaktdebat.dk/hoffmeyer/er-livet-helligt/</link>
	<description>Cyborgs og robotter til debat!</description>
	<lastBuildDate>Tue, 24 Feb 2009 21:55:55 +0100</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.8.4</generator>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
		<item>
		<title>By: Jesper Hoffmeyer</title>
		<link>http://www.homoartefaktdebat.dk/hoffmeyer/er-livet-helligt/comment-page-1/#comment-18</link>
		<dc:creator>Jesper Hoffmeyer</dc:creator>
		<pubDate>Thu, 08 May 2008 14:46:45 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.homoartefaktdebat.dk/?p=14#comment-18</guid>
		<description>Jeg kan måske berolige Bente Sørensen med, at chancen for at vore &quot;egne eller andres reaktioner eller handlingsmønstre begynder at blive forklaret med&quot; kemiske vekselvirkninger mellem sepcifikke hjerneceller, er meget lille. Frygten hviler på en atomistisk model af hjernens aktivitet, altså en model hvor det, der sker, forårsages af enkeltceller og ikke af mønstre af aktivitet i store ensembler af celler. Efter min bedste overbevisning er atomistiske modeller helt ude af stand til at indfange andet end de mest trivielle reaktionsmønstre. Højere hjernefunktioner som f, eks. oplevelsen af skønhed involverer formentlig et samspil mellem millioner eller endog milliarder af nerveceller i forskellige område af hjernen, og enkeltcelle-modellen bliver helt irrelevant. I sådanne komplekse sammenhænge, må man forvente at finde såkaldt kaosdynamik, som udelukker an analyse ud fra enkeltcellers adfærd. Hjernen og psyken bliver medspillere i deres egen fælles udvikling og lige så stille indretter hjernen sig på at servicere den person, den er en del af. Vores eget livs historie bliver en del af hjernen. Lidt på samme måde som vores krop udtrykker den naturhistorie, den er et produkt af.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg kan måske berolige Bente Sørensen med, at chancen for at vore &#8220;egne eller andres reaktioner eller handlingsmønstre begynder at blive forklaret med&#8221; kemiske vekselvirkninger mellem sepcifikke hjerneceller, er meget lille. Frygten hviler på en atomistisk model af hjernens aktivitet, altså en model hvor det, der sker, forårsages af enkeltceller og ikke af mønstre af aktivitet i store ensembler af celler. Efter min bedste overbevisning er atomistiske modeller helt ude af stand til at indfange andet end de mest trivielle reaktionsmønstre. Højere hjernefunktioner som f, eks. oplevelsen af skønhed involverer formentlig et samspil mellem millioner eller endog milliarder af nerveceller i forskellige område af hjernen, og enkeltcelle-modellen bliver helt irrelevant. I sådanne komplekse sammenhænge, må man forvente at finde såkaldt kaosdynamik, som udelukker an analyse ud fra enkeltcellers adfærd. Hjernen og psyken bliver medspillere i deres egen fælles udvikling og lige så stille indretter hjernen sig på at servicere den person, den er en del af. Vores eget livs historie bliver en del af hjernen. Lidt på samme måde som vores krop udtrykker den naturhistorie, den er et produkt af.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Bente Sørensen</title>
		<link>http://www.homoartefaktdebat.dk/hoffmeyer/er-livet-helligt/comment-page-1/#comment-17</link>
		<dc:creator>Bente Sørensen</dc:creator>
		<pubDate>Wed, 07 May 2008 18:24:43 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.homoartefaktdebat.dk/?p=14#comment-17</guid>
		<description>Vi er faktisk af samme opfattelse. For det at have muligheden for at reflektere over egne reaktioner og prøve at forbedre sig selv, at reagere anderledes og på den måde skabe en bedre situation for sig selv og andre, er også en evne der i mine øjne gør os specielle - en evne der er smuk, og som udvikles og forandres gennem årene.

Det jeg mener er, at hvis ens egne eller andres reaktioner eller handlingsmønstre begynder at blive forklaret med, at det er en kemisk forbindelse mellem hjernecelle A og hjernecelle Z, eller at din reaktion er et kemisk hormon, der udløses, fordi du eller andre trykker på en nerve, der står i forbindelse med hjernecenter Q...osv. så forsvinder noget af det smukke, der gør os unikke, og så føler jeg, at vi bliver reduceret til en form for avancerede biologiske robotter, der kan oversættes og forklares med en eller anden matematisk formel.

Det kan godt være det er rigtigt, jeg vil bare ikke vide det.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Vi er faktisk af samme opfattelse. For det at have muligheden for at reflektere over egne reaktioner og prøve at forbedre sig selv, at reagere anderledes og på den måde skabe en bedre situation for sig selv og andre, er også en evne der i mine øjne gør os specielle &#8211; en evne der er smuk, og som udvikles og forandres gennem årene.</p>
<p>Det jeg mener er, at hvis ens egne eller andres reaktioner eller handlingsmønstre begynder at blive forklaret med, at det er en kemisk forbindelse mellem hjernecelle A og hjernecelle Z, eller at din reaktion er et kemisk hormon, der udløses, fordi du eller andre trykker på en nerve, der står i forbindelse med hjernecenter Q&#8230;osv. så forsvinder noget af det smukke, der gør os unikke, og så føler jeg, at vi bliver reduceret til en form for avancerede biologiske robotter, der kan oversættes og forklares med en eller anden matematisk formel.</p>
<p>Det kan godt være det er rigtigt, jeg vil bare ikke vide det.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Søren Svendsen</title>
		<link>http://www.homoartefaktdebat.dk/hoffmeyer/er-livet-helligt/comment-page-1/#comment-16</link>
		<dc:creator>Søren Svendsen</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 06 May 2008 12:12:11 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.homoartefaktdebat.dk/?p=14#comment-16</guid>
		<description>&quot;Kommer der ikke snart en dag, hvor vi bare ikke har lyst til at vide hvordan, fordi vi instiktivt fornemmer, at den viden vil begrænse noget smukt?&quot;

- ja det kommer jo an på hvad man opfatter som smukt. Personligt nyder jeg at kunne reflektere over hvorfor jeg reagere som jeg gør i forskellige situationer. Og på den måde kan vores fascination jo ændres over tider og det der er smukt skifter jo også med tiden.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>&#8220;Kommer der ikke snart en dag, hvor vi bare ikke har lyst til at vide hvordan, fordi vi instiktivt fornemmer, at den viden vil begrænse noget smukt?&#8221;</p>
<p>- ja det kommer jo an på hvad man opfatter som smukt. Personligt nyder jeg at kunne reflektere over hvorfor jeg reagere som jeg gør i forskellige situationer. Og på den måde kan vores fascination jo ændres over tider og det der er smukt skifter jo også med tiden.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Bente Sørensen</title>
		<link>http://www.homoartefaktdebat.dk/hoffmeyer/er-livet-helligt/comment-page-1/#comment-15</link>
		<dc:creator>Bente Sørensen</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 05 May 2008 21:35:28 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.homoartefaktdebat.dk/?p=14#comment-15</guid>
		<description>Empatien for mennesker i sorg eller krise kan registreres, fordi man genkender følelsen i sig selv, men billeder fremstillet på tv, er jeg enig i, er med til at gøre det til en uvedkommende og fjern registrering, i modsætning til den empati, man føler, når man har et menneske foran sig,og kan gøre en forskel.

Udviklingen af reality shows bl.a. - er jeg bange for -, kan medvirke til at empatien bliver devalueret, lidt ligesom billeder af sultende mennesker i Afrika, efterhånden &quot;bare&quot; registreres, som en reklame for et eller andet.

Det er det, jeg mener med, at vi i vores facination over teknologiens muligheder, bliver vores egen værste fjende, fordi vi selv bliver lidt koldere, jo klogere vi bliver, og - i det her tilfælde -, jo mere vi ser, uden at sige fra, bare fordi muligheden for at se det, stilles til rådighed.

Og hvad angår hjernens mysterier:

Den dag, vi ikke længere kan sætte os ned, og forundres over, hvordan tilfældigheder, tilsammen bliver til et smukt mønster, bare fordi vi automatisk associere det med &quot;viden&quot; om, hvorfor og hvordan den forundring kemisk og biologisk forekommer i eget og andres hoveder, den dag, bliver dagen, hvor jeg mister noget helligt.

Nogle gange er spørgsmål uden svar mere tankevækkende og udviklende end viden.

Kommer der ikke snart en dag, hvor vi bare ikke har lyst til at vide hvordan, fordi vi instiktivt fornemmer, at den viden vil begrænse noget smukt?

Med hensyn til, hvordan vi sikrer en respektfuld naturvidenskab, så er svaret vel dialog. 

Jeg mener, er det for naivt at tro, at forskere bag naturvidenskaben, også er en slags mennesker? :-)

Eller er det fordi, vi kommet dertil, hvor &quot;hunden&quot; fører mennesket? 

Samfundet, videnskabens skabere - det er jo os, eller - for videnskabens vedkommende - mennesker ligesom os - sikkert meget klogere, men vel ikke i, at være menneske. Det er en lektie, vi alle har lært. :-)

Er det seeren, brugeren, den ganske almindelige borger, der skal sige fra, eller er det medierne og videnskabsmændene?

Indtil denne blogg blev stillet til rådighed, har jeg kun vidst, hvordan man slukker for fjernsynet, så tak for muligheden.

Bente Sørensen</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Empatien for mennesker i sorg eller krise kan registreres, fordi man genkender følelsen i sig selv, men billeder fremstillet på tv, er jeg enig i, er med til at gøre det til en uvedkommende og fjern registrering, i modsætning til den empati, man føler, når man har et menneske foran sig,og kan gøre en forskel.</p>
<p>Udviklingen af reality shows bl.a. &#8211; er jeg bange for -, kan medvirke til at empatien bliver devalueret, lidt ligesom billeder af sultende mennesker i Afrika, efterhånden &#8220;bare&#8221; registreres, som en reklame for et eller andet.</p>
<p>Det er det, jeg mener med, at vi i vores facination over teknologiens muligheder, bliver vores egen værste fjende, fordi vi selv bliver lidt koldere, jo klogere vi bliver, og &#8211; i det her tilfælde -, jo mere vi ser, uden at sige fra, bare fordi muligheden for at se det, stilles til rådighed.</p>
<p>Og hvad angår hjernens mysterier:</p>
<p>Den dag, vi ikke længere kan sætte os ned, og forundres over, hvordan tilfældigheder, tilsammen bliver til et smukt mønster, bare fordi vi automatisk associere det med &#8220;viden&#8221; om, hvorfor og hvordan den forundring kemisk og biologisk forekommer i eget og andres hoveder, den dag, bliver dagen, hvor jeg mister noget helligt.</p>
<p>Nogle gange er spørgsmål uden svar mere tankevækkende og udviklende end viden.</p>
<p>Kommer der ikke snart en dag, hvor vi bare ikke har lyst til at vide hvordan, fordi vi instiktivt fornemmer, at den viden vil begrænse noget smukt?</p>
<p>Med hensyn til, hvordan vi sikrer en respektfuld naturvidenskab, så er svaret vel dialog. </p>
<p>Jeg mener, er det for naivt at tro, at forskere bag naturvidenskaben, også er en slags mennesker? :-)</p>
<p>Eller er det fordi, vi kommet dertil, hvor &#8220;hunden&#8221; fører mennesket? </p>
<p>Samfundet, videnskabens skabere &#8211; det er jo os, eller &#8211; for videnskabens vedkommende &#8211; mennesker ligesom os &#8211; sikkert meget klogere, men vel ikke i, at være menneske. Det er en lektie, vi alle har lært. :-)</p>
<p>Er det seeren, brugeren, den ganske almindelige borger, der skal sige fra, eller er det medierne og videnskabsmændene?</p>
<p>Indtil denne blogg blev stillet til rådighed, har jeg kun vidst, hvordan man slukker for fjernsynet, så tak for muligheden.</p>
<p>Bente Sørensen</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>
