Artiklen omhandlede en EEG hætte, der var opfundet, og som kunne opfange og oversætte signaler i hjernen, og sende dem til en pc, hvorefter figurer rent faktisk kunne bevæge sig – alene ved tankens kraft.

Det er “old news” set med forskeres øjne, så hvem ved, hvor langt forskningen er i dag.

Med øje for den teknologiske udviklings fart over de seneste år, hvor længe varer det så, før en sådan EEG bliver trådløs.

Med de positive briller på, vil det betyde en revolution for helbredelse af mange handicappede, som rent faktisk vil kunne få genoprettet nerveforbindelser mellem hjerne og lemmer, der ellers er beskadigede.

MEN, hvis der er mulighed for, at oversætte bevægelsessignaler, hvor længe går der så, før tale og høre centre, ja sågar følelsescentret bliver tilgængelige for “oversættelse”, måske ovenikøbet trådløst, og hvor bliver den gode gamle regel så af, om at tanker er toldfri ?

Positivt kunne man vel forestille sig, at en opsamling af forskellige menneskers (samfunds) måder at tænke på, anonymt vil kunne “fodres” i en computer, som et slags prognoseprogram, hvor man så kunne gennemkøre forskellige vigtige, politiske beslutninger, og dermed med en vis sikkerhed kunne forudse forskellige menneskers eller hele samfunds reaktionsmønstre, og på den måde vurdere konsekvenserne før man rent faktisk træffer en samfundsmæssig beslutning.

Men tilbage til artiklen, et computerprogram styres af tankens kraft, okay, men hvad hvis signalerne kan sættes i reverce (og måske trådløst – jeg mener mobiltelefonen er jo opfundet), så en computer kan sende tankesignaler, følelser og bevægelsesmønstre fra en hjerne, der tidligere har “fodret” computeren med egne signaler, til en anden persons hjerne? (som tale via en mobil), og få én til at tænke, handle og tale på en anderledes måde, end vi hver især normalt opfører os? Signalerne er jo basalt nok, blot små elektriske udladninger, og hjernerne biologisk set ens “computere”, så hvorfor ikke, men vil man kunne mærke forskel? Vil vores omgivelser kunne se forskel ?, og hvordan beskytter vi os imod det, hvis det var i de forkertes hænder? Vi taler jo næsten et våben her.

Vil fordelene ved den form for forskning, medføre, at generelle og individuelle etiske regler tilsidesættes – måske midlertidig? Vil man få lyst til at afprøve en sådan opfindelse på ganske almindelige mennesker, som intet anende bliver brugt til en form for forskning, der ganske vist vil være historisk skelsættende på mange måder, men som kun vil kunne opnå sit fulde potentiale, såfremt forsøgspersonerne ikke aner, hvad der foregår omkring dem, så det sikres, at resultaterne er baseret på naturlige reaktioner?

Hvem overvåger et sådan projekt? og efter hvilke regler kan og skal de gribe ind?

Et sådan forsøg vil selvfølgelig kunne afdække en hel masse socio sociale ting om mennesker, forskellige reaktionsmønstre osv, men hvor vil grænsen gå? og vil man være fristet til at flytte på den hele tiden for at lære mere? Hvor langt vil man gå i samfundets navn, uden individuelle hensyn?, og hvornår ophæver det gode formål, midlernes retfærdighed eller etik?

Personligt ville jeg aldrig selv, turde sige ja til at lade mig underkaste et sådan forsøg, men spørgsmålet er, om vi med ovennævnte tanker overhovedet får et valg?, men kun kan håbe på at formålet overskygger individets indvendinger.

med venlig hilsen
Bente Sørensen

Men jeg er nødt til at komme med en kraftig advarsel. INGEN GIDER KOMMENTERE PÅ BLOGS HVOR MAN SKAL REGISTRERE SIG FØRST. Skift for guds skyld over til almindelig moderering snarest!