Har vi stadig modet?

Publiceret den 16-06-2008 – 08:51

Verdens mest anvendte neurale implantat har meget snart 50 års jubilæum. Ja, vi taler om hjerte pacemakeren. Den 8. oktober 1958 fik den dengang 43-årige Arne Larsson indsat verdens første fuldt implanterbare hjerte pacemaker på Karolinska Sjukhuset i Stockholm. Der var naturligvis stor usikkerhed om udfaldet af dette indgreb, men uden et indgreb stod patientens liv ikke til at redde. Implantatet virkede helt efter hensigten, men desværre kun i 8 timer. Stakkels Arne Larsson tænker du nok. Men nej, han var bestemt ikke nogen stakkel. Dagen efter fik han en ny pacemaker, som virkede i en hel uge. Han levede videre i yderligere 43 år og nåede at få implanteret ikke mindre end 22 implantater. Hvad er pointen? Hvem reddede Arne Larssons liv? I første omgang er svaret hans kone Else-Marie Larsson. Hun overtalte kirurgen Åke Senning og ingeniøren Rune Elmqvist til at give hendes mand en implanterbar hjerte pacemaker, der ...

Fra fantasi til virkelighed

Publiceret den 09-06-2008 – 09:32

Fra at være et produkt af vores fantasi er cyborgs nu blevet til virkelighed. Vores første indlæg på denne blog er et forsøg på at skelne mellem teknologi og anvendelse. Cyborgs konstrueres af teknologisk neutrale komponenter. Det samme kan man dog ikke sige om vores anvendelse af teknologien og det giver derfor ofte anledning til en ophedet og til tider vildledende debat. Alex Pedersen hyldede Floyd Landis under Tour de France 2006: ”Det var simpelthen verdensklasse”. Senere hen viste det sig desværre at være snyd. Floyd Landis havde taget anabole steroider for at forbedre kroppens ydeevne. Ord som steroider og EPO har ikke den bedste klang og mange vil sikkert mene at deres produktion skulle forbydes. Problemet er blot, at vi alle producerer disse stoffer i vores egen krop. Ja, men så lad os da forbyde den kunstige fremstilling. Det vil så desværre betyde, at patienter med f.eks. svær nyresygdom eller ...

Søvn

Publiceret den 28-05-2008 – 13:56

Jeg er halvt mennekse halvt dyr. halvt maskine. Jeg er et tikkende stykke natur, jeg er Den kunstige hund og den flødefarvede sofa. Jeg er den eneste der står netop her, på en gadehjørne med mennesker der løber forbi i alle retninger uden at se mig overhovedet. Bag skærmende briller og displays, bag høretelefoner og øreclipsmobiltelefoner, er min race og min art i færd med at blive væk fra mig. I forvejen taler danskere sjældent til hinanden i de offentlige rum. Jeg er den lille rose som ligger på vejen, plukket og kastet bort. trampet på af travle fødder. Et stk genmodificeret natur med kunstig farvespray. Jeg er fejemaskinen, der kører i den tidlige morgentime, og chaufføren der elskværdigt kan tale om roterende  børster i meget meget lang tid. Nogle ville tænke, han er et enfoldigt menneske hvis eneste funktion er dette, jeg tænker, gad vide om han er en robot. Robotter er ...

Antropomorf

Publiceret den 11-05-2008 – 02:53

Menneskelignende, af menneskelignende form. Det er meget nærliggende at antage at mobiltelefoner snart vil blive indopereret i armene på unge mennesker, og at vores fysiske form vil udvikle sig baseret på den måde vi konstant interagere med teknologi og maskiner. 2 tommelfingre mere og du vil kunne skrive dobblelt så mange sms’er. Kærligheden er på sms. Det chokerede mig ret meget da min veninde i tekstbeskedens ungdom modtog et ”vi skal ikke være sammen mere” fra sin daværende filminstruktørkæreste, så vidt vides talte de aldrig sammen siden. Ancient history, ligesom da jeg var helt vildt smart og skulle gøre indtryk på min rockstar date med en af de første ”bærbare” telefoner”, som jeg løftede op af tasken på cafeen i Berlin. Bla bla bla, min manager i Stockhom skulle lige bekræfte koncertarrangementerne. Bærbare, floppydisker, og den usynlige og usandsynlige udvikling, der har overtaget vores personlige liv. En bil er vokset sammen med ...

Er livet helligt?

Publiceret den 05-05-2008 – 11:42

Der er nogle emner, jeg ikke bryder mig om at se på TV. F.eks. mennesker, der har mistet deres nærmeste, og hvor billedet går tæt på, ja nærmest svælger i deres sorg. Min modvilje skyldes ikke overdreven blufærdighed men beror på det forhold, at sorgen ikke er noget, der kan ses. Den kan kun opleves - og kun indefra. Det, vi ser på skærmen, er bare fortvivlede mennesker, som vi endda ikke kan hjælpe, fordi vi ikke kender dem. Lige for øjnene af os bliver en eksistentiel følelse gjort til en slags ting, man kan sidde og glo på. Den slags TV krænker mit begreb om det hellige. Det hellige går nemlig hinsides religionen - er måske snarere religionens ophav - og har at gøre med behovet for at beskytte livets urørlighedszoner, de lag i vores sind hvis uudgrundelighed gør enhver berøring til en befamling. Ævl, vil naturvidenskabsdyrkeren måske sige: "Det ...

Livet sætter selv grænser

Publiceret den 01-05-2008 – 16:27

At lære er et princip, der sætter grænser, skrev jeg i min blog d. 17. april. Men jeg er ikke sikker på, jeg fik forklaret godt nok, hvad jeg mener med det. I grunden er det meget simpelt, for sagen er, at det tager tid at lære - ofte lang tid - og den tid kan teknikken ikke hjælpe os af med. Det tager f. eks. et barn ca. 18 år at blive voksen, og det er en kendsgerning fædre og mødre ikke slipper godt fra at ignorere. Åh, siger min science fiction bevidste læser måske, "Den grænse tror jeg ikke på, for før eller senere vil vi kunne forbinde barnets hjerne med en computer og så simpelthen overføre de nødvendige informationer fra computeren" - og måske ovenikøbet trådløst, som Bente Sørensen er inde på i sin kommentar 24/4. Hvorfor kan det så ikke lade sig gøre? Svaret er, at læring ikke ...

Er maskine og mand ét?

Publiceret den 17-04-2008 – 11:19

Når jeg ser et nyfødt menneskebarn overvældes jeg af to modsatrettede følelser. Dér ligger vidunderet for øjnene af mig, og intet kan være mere ubegribeligt håbefuldt end det. Og samtidig ser jeg for mig klodens mest umulige skabning. Intet andet væsen i denne verden er så hjælpeløst som et nyfødt barn. Netop denne hjælpeløshed er dog barnets forunderlige styrke: at verden skal læres. Barnets hjælpeløshed er det mest risikable påfund, naturen har gjort, for gevinsten kan kun høstes, hvis barnet når at lære verdens farer, før de tilintetgør det. Gevinsten kan altså kun høstes, hvis de voksne beskytter barnet i den lange tid, det tager at lære at begå sig i denne forunderlige verden. Derfor er barnets allervigtigste egenskab dets ubodelige nysgerrighed, dets ustoppelige trang til at forstå sin verden. Og den voksnes vigtigste egenskab er omvendt hans og hendes trang til at tage vare på barnet i dets hjælpeløshed. Uden ...

Velkommen til Homo Artefakt DEBAT!

Publiceret den 09-04-2008 – 15:01

Velkommen til Det Etiske Råds online debat om cyborgs og robotter. Debatten knytter sig til de emner, som du kan se, høre og læse om på Det Etiske Råds website: www.homoartefakt.dk. På HomoArtefakt DEBAT kan du dele din viden og holdninger om cyborgs og robotter med andre. Vi har inviteret tre udsøgte gæstebloggere til at sparke debatten i gang her i foråret. Kom til tasterne og spring ud i debatten! Første gæsteblogger er Jesper Hoffmeyer, biokemiker og filosof. Læs mere om Jesper Hoffmeyer her.